Inspiration til din have

Her finder du en liste over 20 vilde, hjemmehørende planter,
som kommer insekterne i din have til gavn.

Almindelig knopurt
Nektarplante for sommerfugle, natsværmere og bier.
Dybe blomsterkroner med megen nektar.
Blomstrer i juli-september.

Almindelig syre
Vært for larver af for eksempel lille ildfugl,
dukatsommerfugl og violetrandet ildfugl.
Blomstrer i maj-juli.

Blåhat
Nektarplante for sommerfugle, natsværmere, bier, biller
og blomsterfluer. En af de aller-
bedste nektarplanter med megen nektar i en stor, farverig blomsterkrone med
megen duft.
Blomstrer i juni-august.

Brændenælde
Vært for larver af nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, tidselsommerfugl, det hvide C, nældesommerfugl, næbugle
og nældehalvmøl.
Den er også levested for mange andre insekter og edderkopper.

Elm
Vært for larver af det hvide W,
det hvide C og skovharlekin.

Engkarse
Nektarplante og vært for larverne af aurora.
Blomstrer i maj-juni.

Farve-gåseurt
Nektarplante for mange
sommerfugle, natsværmere og bier.
Blomstrer i juni-september.

Græs (fløjls-, hunde- og andre arter)
Vært for mange arter af randøjer og bredpander, fx græsrandøje,
engrandøje, stor bredpande og stregbredpande.
Højt græs er også overvintringssted for
larver af de nævnte sommerfuglearter.

Hjortetrøst
Nektarplante til sommerfugle, natsværmere, bier, hvepse, svirrefluer og
biller.
Blomstrer i juni-september.

Hvid okseøje
Nektarplante til dagsommerfugle,
solbiller og andre insekter.
Blomstrer i juni-juli.

Kællingetand
Nektarplante og vært for larverne
af almindelig blåfugl og køllesværmere.
Blomstrer i juni-juli.

Løgkarse
Nektarplante og vært for larverne
af aurora og grønåret kålsommerfugl.
Blomstrer i maj-juni.

Merian
Virkelig god nektarplante for sommerfugle,
natsværmere og bier. Vært for larver af purpurmøl.
Blomstrer i juli-september.

Musevikke
Nektarplante for mange dagsommerfugle,
fx citronsommerfugl, kålsommerfugle, almindelig blåfugl samt bier.
Også vært for larver af isblåfugl.
Blomstrer i juni-august.

Rødkløver
Nektarplante for sommerfugle
og bier samt vært for larver af blåfugle
og køllesværmere.
Blomstrer i maj-oktober.

Seljepil
Nektarplante for sommerfugle,
natsværmere og bier. Også vært for iris,
sørgekåbe og mange arter natsværmere.
Blomstrer i marts-april.

Tjærenellike
Nektarplante for mange dagsommerfugle,
bier og aftensværmere.
Blomstrer i maj-juni.

Tørstetræ
Vært for larver af citronsommerfugl
og skovblåfugl.
Blomstrer i maj-juni.

Vedbend
Nektarplante for mange sommerfugle og natsværmere. Også vært for larver
af skovblåfugl. Overvintringssted for især
admiraler og citronsommerfugle.
Blomstrer i september-oktober
– dog først, når planten har nået en vis alder (8-10 år).

Violer, inkl. vilde stedmoderblomster
(mange arter)

Nektarplanter for mange
dagsommerfugle og bier samt vært
for perlemorsommerfugle, fx kejserkåbe.
Blomstrer i marts-maj.

Fotos: Biopix

keyboard_arrow_up